Den demokratiske offentlighed – udfordringer og udviklingsperspektiver

Det er den demokratiske offentligheds grundprincip, at politiske beslutninger skal kunne legitimere sig over for den fornuftsbaserede menings­dannelse blandt frie, myndige borgere.

Dette princip er ikke specielt dansk, men det står særligt stærkt i det danske demokratis selvforståelse på grund af nyere dansk histories store opbud af aktive folkelige bevægelser.

I kraft af denne tradition, den velfærdsstatslige sikring af en høj grad af lige muligheder, samt den fortsat udbredte folkelige deltagelse gælder Danmark i dag som et velkonsolideret demokrati.

Samtidig gør der sig i både dansk og international kontekst en række tendenser gældende, som udfordrer det demokratiske offentlighedsprincip:

  • I partipolitikken vinder professionalisering og magtspil frem på den åbne debats bekostning; medieoffentligheden kommercialiseres og fragmenteres i tiltagende grad;

  • ikke-offentlige deltagelsesformer (governance-netværk, politisk forbrug) breder sig i den politiske ­proces;

  • den statslige politik baserer sig på teknokratiske modeller, hvor løsningerne synes givet på forhånd;

  • de politiske aktører appelle­rer i højere grad til vælgernes sanser og følelser end til fornuftigt ræsonnement;

  • og ulighed m.h.t. kønnenes, de etniske gruppers og socialgruppernes reelle deltagel­ses­muligheder består.

Projektet er inspireret af forskningen i ”deliberativt” (rådslagende) demokrati (Habermas, Dryzek, Fishkin). Men hvor den eksisterende forsk­ning behandler de ovennævnte tendenser i form af isolerede enkeltfaglige analyser, sigter dette projekt på at hæve diskus­sionen op på et nyt generalitets­ni­veau.

Projektet vil analysere og forbinde tenden­serne i et tvær­fag­ligt hel­heds­perspektiv, der integrerer samfundsfaglige og kul­tur­faglige videns­for­mer. På baggrund af denne helhedsorienterede analyse, som centrets tværfaglige diskussioner skal etablere og udvikle, forventes projektet at kun­ne bidrage til at kvalificere både den videnskabelige og den almene sam­funds­­poli­tiske debat om den demokra­ti­ske offentligheds vilkår og udviklings­muligheder.

Forskningsspørgsmålet er således, dels hvilken karakter og rækkevidde offentlighedens aktuelle udfordringer som helhed har; dels hvilke institutionelle nydannelser der ville kunne bidrage til at vitalisere det demokratiske offentlig­heds­princip og styrke dets status i den politiske beslutningsproces.